Implantater

En implantatbehandling indledes med en røntgenundersøgelse af munden.

Røntgenundersøgelsen diagnosticerer tænder og knogle og giver et indblik i, om der er tilstrækkeligt med knogle, som tandimplantatet kan sidde fast i. Hvis vi vurderer, at en implantatbehandling kan udføres med succes, går vi i gang med første fase af behandlingen. 

Den består i, at vi borer et hul i kæbebenet, som vi skruer implantatet fast i. Herefter venter en helingsperiode på 1-6 måneder afhængig af implantatets placering. Når helingsperioden er overstået, sætter vi et mellemstykke i (Abutment), som skal holde kronen eller broen, fast. Efterfølgende tager vi et aftryk til den synlige del af implantatet. 

Når vi har fået fremstillet den sidste del af konstruktionen, skruer vi den fast på forbindelsesleddet, og behandlingen er slut. I hvert enkelt patienttilfælde vurderer tandlægen derfor de faktorer, som kan påvirke behandlingen.

Indgrebet foregår naturligvis under lokalbedøvelse, og tager ikke lang tid. Dog er der ventetid forbundet med en implantatbehandling, fordi knoglevævet, der skal bære implantatet, skal hele og modnes. 

Efter behandlingen får du grundig instruktion i, hvordan implantatet holdes rent. God mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat. Når implantatbehandlingen er færdigafsluttet bør du fremover komme regelmæssigt til tandlægekontrol.

Kontakt os

Telefonen er åben mandag til torsdag fra 08:30-16:00,
fredag fra 08:00 til 15:00.

Du er også velkommen til at sende os en mail.